DERFOR SKAL DU SKRIVE UNDER FOR ARTILLERIVEJ
 Kommunen skal vide, at vi er mange som er bekymrede for sikkerheden på Artillerivej, siger to bryggeboere, der nu starter en underskriftsindsamling .
BRYGGEBLADET 10.08.2005 - De to bryggeboere Camilla Bartholdy og Morten Dürr har startet en underskriftsindsamling om trafiksikkerheden på Artillerivej.
 
									Camilla Bartholdy (t.v.) er en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen. (Arkivfoto: Ricardo Ramirez)
 Vi vil vise Københavns Kommune, at vi er mange bryggeboere, som er bekymrede for trafiksikkerheden på Artillerivej, forklarer de to initiativtagere.
Artillerivej er allerede på dagsordenen i kommunen, men de to bryggeboere håber, at underskriftsindsamlingen vil gøre det endnu tydeligere for politikere og embedsmænd, at behovet for forbedringer er stort, og at trafiksaneringen af Artillerivej bør påbegyndes snarest og ikke kan udskydes mange år frem i tiden. Når den nye bydel Bryggen Syd er etableret, vil trafikmængderne stige yderligere.
Fem krav til kommunen
De to initiativtagere forlanger, at Københavns Kommune snarest gennemfører følgende tiltag på Artillerivej:
1. Hastigheden nedsættes til 40 km/t langs hele Artillerivej med skiltning og fysisk chikane, som tvinger bilisterne til at sætte farten ned.
2. Etablering af stoplys ved daginstitutionsområdet til sikring af passage på tværs af vejen.
3. Renovering af og bredere cykelstier langs hele Artillerivej.
4. Ørestads Boulevard forlænges straks til Amager Boulevard.
5. Artillerivej overtages straks som offentlig vej.
Mange af ovenstående punkter har kommunen allerede planer om at gennemføre, men alligevel har Camilla Bartholdy og Morten Dürr fundet det nødvendigt med en underskriftsindsamling, blandt andet for at speede processen lidt op.
 Vi er selvfølgelig bekendt med, at nogle af disse punkter allerede er vedtaget i Borgerrepræsentationen. Det er vi glade for. Men endnu ved ingen, hvornår planerne føres ud i livet, da pengene ikke er bevilget. I værste fald kan der gå op til fem år eller mere, før der sker noget. Det kan vi ikke vente på. Artillerivej er i trafikmæssig forstand en tikkende bombe, forklarer de to bryggeboere.
Du finder underskriftslisterne rundt omkring på Bryggen  hos din lokale købmand, forening, skole eller daginstitution. Samtidig har de to initiativtagere i samarbejde med Bryggebladet også lavet mulighed for at skrive under elektronisk. Klik her og læs mere. agn
BAGGRUND
Når udbygningen af Islands Brygge Syd går i gang, vil presset på Artillerivej, en af Bryggens store færdselsårer, blive endnu større. I øjeblikket kører der omkring 13.000 biler i døgnet på Artillerivej. Dette tal forventes at stige til 26-28.000 biler.
I forslaget til helhedsplanen arbejdes med planer om at rette Artillerivej og Lossepladsvej ud. Desuden er der forslag om at føre Ørestads Boulevard igennem til Amager Boulevard, så Ørestads Boulevard fremover kan aftage en større trafikmængde.
Artillerivej er meget dårligt vedligeholdt, ligesom der er relativt få steder, hvor bløde trafikanter kan krydse vejen. Det skyldes først og fremmest at vejen ikke ejes af Københavns Kommune. Kommunen planlægger at købe alle privatejede veje af grundejerne. agn
										
 Links til tidligere artikler om sagen: 
									
									
										 10.08.05 - 
 Skriv under for Artillerivej her!
  10.08.05 - 
 Skriv under for Artillerivej her!
 
										
										 08.06.04 -  Ørestads Boulevard forlænges
  08.06.04 -  Ørestads Boulevard forlænges
 
										
										 25.05.05 -  Ørestads Boulevard forlænges tidligst i 2010
  25.05.05 -  Ørestads Boulevard forlænges tidligst i 2010
 
										
										 04.05.05 -  Trafikulykker på Artillerivej: Kun et spørgsmål om tid...
  04.05.05 -  Trafikulykker på Artillerivej: Kun et spørgsmål om tid...
 
										
										 04.05.05 -  SF og Venstre: Der skal gøres noget ved Artillerivej
  04.05.05 -  SF og Venstre: Der skal gøres noget ved Artillerivej
 
										
										 04.05.05 -  Bryggen Syd-direktør håber på fredeliggørelse af Artillerivej
  04.05.05 -  Bryggen Syd-direktør håber på fredeliggørelse af Artillerivej
 
										
										 20.04.05 -  Politikere: - Vi er ligeglade med trafikken på Artillerivej
  20.04.05 -  Politikere: - Vi er ligeglade med trafikken på Artillerivej
 
										
										 20.04.05 -  Enhedslisten: Vi skal lave en samlet trafikplan for Artillerivej
  20.04.05 -  Enhedslisten: Vi skal lave en samlet trafikplan for Artillerivej 
										
										 06.04.05 - Bryggen Syd: Husk nu Artillerivej
  06.04.05 - Bryggen Syd: Husk nu Artillerivej 
										
										 23.03.05 - Bryggen Syd: Bryggens rivende udvikling fortsætter
  23.03.05 - Bryggen Syd: Bryggens rivende udvikling fortsætter
 
										
										 23.03.05 - Bryggen Syd: Øget trafik på Artillerivej
  23.03.05 - Bryggen Syd: Øget trafik på Artillerivej
 
										
										 23.03.05 - Bryggebladet mener: Flotte visioner for Bryggen Syd - men husk lige trafikken
  23.03.05 - Bryggebladet mener: Flotte visioner for Bryggen Syd - men husk lige trafikken
 
									
									På bryggebladet.dk den 10. august 2005.
									Redigeret udgave af artikel bragt  i Bryggebladet 11-2005 (udkom den 10. august). 
								
