Bryggebladets logo
  • Twitter
  • Facebook
  • Instagram

PETANQUE-POKALEN TIL GANLØSE

Vinderpokalen

BRYGGEBLADET 11.08.2004 - Det var en ganske suveræn vinder af Bryggebladets jubilæumsturnering – den femte i alt – der i lørdags kunne hæve trofæet.

»De Flyvende Hunde« afgav kun tre point i fem kampe – 13-1, 13-2, 13-0, 13-0 og 13-0 lød de overbevisende cifre på. Holdet fik således slået fast, at pokalen landede det rette sted. Og det rette sted – indtil om et år – er i Ganløse, hvor Per Johansen, den ene halvdel af »De Flyvende Hunde«, holder til.

Den anden halvdel, Lars Rasmussen, holder til på Frederiksberg. Lars vandt i øvrigt pokalen for to år siden sammen med en anden makker. »De Flyvende Hunde« skal – som navnet antyder – nu på en sommerflyvetur hen over København. Købmand Per Toft fra Holte Vinlager har nemlig som hovedsponsor indstiftet denne attraktive førstepræmie.

Turneringens helt store overraskelse var de to 14-årige Vanløse-knægte Christian Rasmussen og Jeppe Larsen. Drengene nåede helt frem til finalen, men kunne intet stille op mod de suveræne hunde.

Islands Brygge var heller ikke repræsenteret på tredjepladsen. Denne plads gik til turneringens internationale islæt: Martin Majdaniuk og Edyta Pacon fra Polen.

Den femte udgave af Bryggen Open i Petanque var lige så hyggelig som andre år, og denne gang endda noget varmere og mere solrig end sidste år. tkj

På grund af tekniske problemer med et digitalt kamera-kort har Bryggebladet desværre mistet alle billeder fra Bryggen Open i Petanque. Det er dog lykkedes at bevare et videoklip fra præmieoverrækkelsen. Klik på nedenstående link for at se videoklippet direkte i din internet browser. Eller højreklik på linket og vælg "Gem destination som" for at gemme linket på din harddisk.

Links:

  • 30 sek. videoklip fra præmieoverrækkelsen i Bryggen Open i Petanque 2004 (størrelse: 7,5 MB)

Links til tidligere nyheder:

  • 13.08.03 - Billeder fra Bryggen Open i Petanque 2003

På bryggebladet.dk den 11. august 2004.
Redigeret udgave af artikler der bringes i Bryggebladet den 11. august 2004.

Menu

  • Forside
  • Udgivelser
  • Foto
  • Debat
  • Om Bryggebladet
    • Om avisen
    • Om bryggebladet.dk
    • Kolofon
    • Vær med
    • Ophavsret
  • Annoncering
  • Abonnement
  • Udgivelsesplan
  • Fagregister
  • Kontakt
  • Søg
  • Links

Kontakt

  • redaktion@bryggebladet.dk
  • 20 68 11 62
  • Bryggebladet
    Leifsgade 7
    2300 København S

Copyright © Bryggebladet 2003-25